WoW – Hello sexy robot!?

Nybegynder:

Svært at følge med de andre rutinerede gamere. følte at de havde svært ved at inkludere mig, fordi jeg ikke var inde i alle WOW begreberne. De talte til mig, som om jeg burde vide, hvad de forskellige ting gik ud på. Blev dermed ikke sat ind i hvad spillet egentlig talt gik ud på!

Erfaren spiller:

“At genopleve WOW efter en pause på små 3 var som at komme tilbage til sit barndomshjem.”

Ikke så social, lukket samfund. Starter version meget begrænset til social interaktion med andre spiller.
Ikke så åben og fleksibel mht. content i forhold til andre “sandbox” games som fx. Second Life. Det er ikke brugerne der skaber contenten og opgaver, men Blizzard Entertainment.

Det virker som om selve server-samhold/community er lidt uddødet. Alle er ind i deres egen buisness. Ikke meget interaktion til andre spiller. Meget Guild “En gruppe mennesker der samarbejder under samme holdnavn” og dungeon -fixeret “en bane der kræver at man samarbejder i store grupper for at overleve”(Dungeon finder) Mere social kontakt, men samtidig et mindre socialt miljø på de enkelte server.

—————————————————–
-HALLOOOOO SEXY ROBOT !!
-LARS?????
-ER DET EN AF JER???? (Store øjne)
—————————————————–

Bump på bump på bump…

Så fik vi stiftet bekendskab med Mindcraft! Altså sådan for alvor…ikke gennem de små gutter derhjemme, hvor det er en BEHAGELIG oplevelse af at det er SUPER nemt og lige til at bevæge sig ubesværet rundt. Ungerne hører man aldrig sukke opgivende eller på nogen måde iøvrigt, spor irriterende. De hygger max når de hugger sig ubesværet igennem kilometervis af klipper og hakker den en saftige gris efter den anden ned så kontoen hurtig fyldes med værdigenstande. Så ærlig talt forventede vi at det var nemt. Barnemad. Måske forklarer det hvorfor vores oplevelse af at bruge spillet var så forskellig. “Barnet” i gruppen (Dennis) synes egentlig at det var a piece of cake. Han synes det virkede meget logisk. “Bare slå på tingene, så går de i stykker” og den strategi virkede. For Dennis!!! 😦 Vi andre(Britt og jeg, Lise-lotte) derimod, synes ikke at det var at det var lige ud af landevejen, efter som at blot det at bevæge sig fremad, for slet ikke at nævne, det at indhente og fange grise og får, virkede helt umuligt. Jeg havnede konstant i et hul hvor jeg stod og hoppede hjælpeløs op og ned uden at kunne se en brik, hvorefter jeg som regel, efter et par minutter i denne desperate tilstand, blev slagtet af en ondskabsfuld kæmpeedderkop, eller blev nakket af et skelet spøgelse. Britt havde lidt nemmere ved at bevæge sig fremad, men endte også op med at blive rimelig frustreret over at hun ikke kunne plukke blomsterne.

Alle disse erfaringer kræver dog at man faktisk SPILLER spillet. Katrine havde tekniske problemer, og kom aldrig igang med at spille. Har man observeret på netop denne episode, så man en glad og aktiv Katrine transformere sig om til et vredt monster.  Man kunne tilføje at relationen mellem teknologien og Katrine, var meget anstrengt.

Erfaringer med Active Worlds

I undervisningen var vi tre, der fik til opgave at bygge noget i Active World. Vi valgte at bygge en stripklub. Her er først et billede af vores stripklub inklusiv spilinterfacet. Nederst er det vores tre avatarer, der danser på klubben:

 

 

 

 

Det lykkedes os altså at bygge en stripklub, men som det også ses på billedet er den ikke fantastisk prangende. Dette skyldes, at alle funktioner i spillet fungerede halvdårligt. Grafikken er grim, det er besværligt at bygge – man skal kopiere ting der allerede findes og flytte rundt på dem med piletasterne, man opfordres ikke specielt til interaktion (chat) og man kan ikke bruge de ting man bygger. Har man bygget et hus med sofaer og øl på bordene, kan man fx hverken sætte sig i sofaerne eller drikke af øllene. Derudover mangler der mulighed for at få overblik. Et kort eller oversigtskamera kunne være rigtig rart.

Til gengæld synes vi det var sjovt, at man kunne samarbejde om at bygge ting. Det kan man ikke i lignende spil som fx Sims.  Alt i alt giver vi Active Worlds 2/6 stjerner.

Blog som del af uddannelse

Bloggens indlæg vil tage udgangspunkt i undervisningen på It, Læring og Organisatorisk omstilling. Indholdet vil være de studerendes refleksioner og debatter omkring de faglige temaer i undervisningen, brugen af it og organiseringen af lærerprocesserne.

Formålet med dette er at de studerende gennem deres indlæg opkvalificere deres evner til at reflekterer, debatterer, videndele og evaluerer deres læring.

Samtidig bliver uddannelsens arbejde gennemsigtig for folk ude fra, hvilket kan være med til at styrke videndeling og netværk på tværs af uddannelser og virksomheder.

Gennem bloggen opøver de studerende arbejdsgange, som vil blive helt centrale i fremtidens organisationer, hvilket vil være med til at de kan gå ud efter endt uddannelse og indgå i et kvalificeret arbejde med omstilling af organisationer.

Blogs – den nye danske stil

Læring kan forståes på forskellige niveauer. Der er den famøse trappe: forstå-anvende-reflektere – og det er det sidste der er svært. Jeg kan læse rigtigt meget og jeg kan også anvende det. At sætte sig på sin flade og relatere det, reflektere det og gøre det til sit eget kræver meget af den enkelte. For at gøre det til mit eget, må jeg også give af mig selv og til sidst komme med et output.

Reflektionen går efter min mening dog ofte tabt i traditionelle forelæsninger. I mindre opgaver hvor man typisk “skal nævne mindst 3 teoretikere i besvarelsen af det givne spørgsmål”, er ofte få på et semester og også her kan det hurtigt handle om at “mase” teorien ind som den står og så videre. Jeg vil argumenterer for at man reflekterer i sådanne opgaver, men hvor meget og hvor ofte?

Bloggen er for mig den nye danske stil. Der hvor jeg kan have en holdning der er min egen og argumentere for den på skrift. Jeg behøver ikke nødvendigvis referencer og større undersøgelser til for at have en mening. Præcis som i en dansk stil kan man ikke bare mene uden at begrunde. Man kan være uenig i mine argumenter og man kan kritisere mine ræsonnementer, men det smukke er at min holdning er min og mit indlæg er mine tanker.

I et blogindlæg kan man diskutere forståelser af teoretikere og empiri, men man kan også formulere meninger uden brug af overstående – simpelthen formulere en selvejet mening og holdning. Det er selvfølgelig enormt vigtigt at kunne sin teori og være akademisk funderet i et videnskabligt forsvarligt grundlag på lige fod med at man skal kunne sit abc og pythagoras. Som i enhver anden akademisk opgave.

Et blogindlæg kan dog andet end en traditionel opgave. Den kan give mulighed for reflektion for den enkelte studerende i en form som er kortere, mere overskuelige og mere personlige. De er nemme at give feed back på og de kan være gode udgangspunkter til videre diskussioner. Blogindlæg kan i modsætning til den traditionelle danske stil deles med andre studerende, således at feedback ikke kun kommer fra underviseren.

Om et blog indlæg er på 4200 tegn eller blot få paragrafer, giver det studerende et rum for egen reflektion med mulighed for hurtig feedback. Det kan noget som jeg mener er enormt vigtigt. Både den gang man skrev på kladdepapir og efterfølgende ind med kuglepen og nu hvor tastaturet er vores penalhus.

At blogge = at studere?

Hvilken berettigelse har blogs i det danske uddannelsessystem? Hvad er det nutidens digitale dagbøger kan der er så fantastisk? Den nye nettrend er blogs, ser man rundt i dagens mediebillede er der ikke det emne, man ikke kan finde og kommenterer på.

Denne arbejdsform åbner for helt nye muligheder for læring og undervisning, men det flytter også ved grænserne mellem det “professionelle” og det “private” liv. Blog-genreren lægger op til en uformel og hverdagsagtig tone… (fortsættes )

Cand.Mag i Kong-Fu spark

Vi skal bygge med LEGO-klodser, tage femogtyve armbøjninger, udføre et korrekt Kong-Fu spark og derefter at fortsætte vores fagrelevante aktiviteter. Ja, du læste korrekt – fagrelevante aktiviteter. For et skifte fra økonomiske vurderinger, blev en dag i september skiftet ud med humanistiske analyser. Undervisningstiden blev sat op fra 6-12 timer pr. uge til det dobbelte. Forelæsninger blev elimineret og i stedet stod den på morgen-akrobatik i det nærliggende Don Ø-ejede fitness center. Hold-undervisning gik fra forståelse af det teoretiske til udførelse af det praktiske. Og alligevel så rangerer universitet blandt de 400 bedste i verden. En flot placering af et relativt nyt Universitet der skal leve op til konkurrencen fra Syddansk Universitet, Københavns Universitet og det højst rangerede Aarhus Universitet.

Og det må der være en god grund til. Universitetet bebrejder selv Teamwork for de fine resultater, eller som vi kalder det nord for Tyskland, gruppearbejde. For at citere min fortid i beregningernes verden, så handler det om at 2+2 kan give 5. Fundamentet er bygget på en wiki-inspireret Bibel og gudeskikkelsen er kaldet PBL modellen, eller i sit fulde navn, Problembaseret Læring. Modsat den kyniske faldskærmsudspringer Felix Baumgartners metode med at starte højt og bevæge sig nedad med lydens hastighed, er PBL modellen lidt som en raket som letter fra landjorden. Fordelene er tydelige, du tager hånd om problemstillingerne og finder en løsning på det konkrete. Ulempen er at raketten kan være svær at styre såfremt ens fokus ikke er præcist nok; for spørg selv NASA efter Columbia opsendelsen, selv en centimeters afvigelse, kan nær landingsbanen have katastrofale følger.

 

Fredagsbar

Efter der nu var efterårsferie og vi allesammen var beskæftiget med vores opgaver, kom hyggen lidt for kort :). Så jeg tænkt lige at høre hvordan humøret er i forhold til nedestående event. I må meget gerne lige melde tilbage gennem pollen.

Prost.

At lære med online videokurser

Filmede forelæsninger har længe været tilgængelige på nettet, men først inden for de seneste par år er der for alvor ved at ske noget inden for det man kunne kalde ‘filmet online undervisning’.

 

For eksempel tilbyder flere amerikanske internetsider hele kurser på universitetsniveau, hvor brugerne (det er åbent og gratis for alle!) skal melde sig til og sørge for at følge forløbet i en afsat tidsperiode. Disse sider (se fx hwww.coursera.org} bruger også video til en form for filmet forelæsning, men forskellen er, at disse videoer er specifikt produceret til kurserne, og der bliver dermed talt direkte til ‘seerne’, ligesom mange af underviserne ‘skriver’ direkte på skærmen for at illustrere forskellige pointer. Derudover har underviserne mulighed for at indlejre små quizzer i videoerne, så man skal svare på et par spørgsmål inden videoen fortsætter.

 

Det måske mest interessante ved denne nye form for onlineundervisning er imidlertid ikke selve videoerne, men alt det udenom. På hvert Coursera-kursus er et forum tilknyttet hvor 50.000 – 80.000 studerende fra hele verden diskuterer pointer fra undervisningen og de hjemmeopgaver der eventuelt er stillet. På den måde foregår en stor vidensudveksling brugerne imellem og det bliver således ikke noget rent individuelt at følge kurserne. Tilsvarende skal brugerne rette hinandens hjemmeopgaver – og give respons og karakterer! Vil man bestå kurset kan man derfor ikke undgå at forholde sig til andre studerendes bidrag.

 

Ifølge undertegnede er denne udvikling i online kurser et kæmpe skridt i den rigtige retning, da det er langt mere involverende for de studerende end filmede forelæsninger eller andre videoer, der står alene.

 

Det er heldigvis et område i stærk udvikling, hvor også Danmark er kommet med. Initiativet www.restudy.dk består fx af mange små lærefilm specifikt rettet mod gymnasierne. Filmene er delt op i de fag man finder i gymnasierne og disse skal også betale for adgang til siden. Det er en forholdsvis ny hjemmeside, men det virker yderst lovende som et supplement til undervisningen eller eksamenslæsningen. På siden findes ud over videoer også små quizzer, links til relevante materialer, samt mulighed for at stille spørgsmål til en ”totur” – i praksis en form for lektiehjælpsforum.

 

Blogs er som glogs…uundværlige!

Som et  grundlæggende udgangs punkt mener jeg at blogs er uundværlige HVIS, og KUN HVIS de giver udtryk for alt det skjulte. Alt det vi ikke bemærker som andet end krusninger på overfladen af den verbale kommunikation. Alt det vi holdt inde og lagde låg på i arbejdsprocessen, enten fordi vi ikke fandt det relevant nok eller vigtigt nok eller “flot” nok til at blive smidt på bordet; Der, midt i krydsilden hvor meninger og ideer og tanker omformuleret til skarpe vendinger, krydser klinger i en rivende fart, så det bliver svært at få plads,tid og ørenlyd.

Der er ikke noget mere dræbende for læselysten, end en blog der ikke indeholder nogen saftige, indestængte, personlige følelsesladede udbrud. Blogs der bare er en lang “tør” liste over facts, der allerede er publiceret i talrige udgaver og eksemplarer, er i min optik overflødige og udmattende spild af tid…

Nææ nej..der skal “flæskesteg” på bordet, forstået på den måde at det skal være det lækre, det skæve, det kantede, det måske lidt PI kante endda, der IKKE kom frem ved rundbordssamtalen i projektgruppen, fordi det var lige lovligt abstrakt eller flyvsk eller himmelsk eller sødt eller frækt…men MÅSKE, og her kommer en vigtig point: Måske var det netop DET input der manglede for at få hele projektet til at balancerer. Måske findes “Guldkornet” og the missing link netop her!!!.

Altså: Skal vi kunne bruge blogskrivnining til noget som helst, både personligt og som gruppe, skal indholdet eller budskabet i min verden være blødt og sødt og behageligt nemt “to step in”…som glogs på en sommerdag ved stranden…ikke stramt, tørt, kedeligt og gentagelse at ting vi allesammen godt vidste.

en af talrige grunde til at blogge sine helt private og inderste tanker kan være mange…

Som en anden blogskriver på wordpress konkluderer når han filosoferer over den dybere bevæggrund man kunne have til at blogge: Jeg ved det ikke – men jeg synes det er en af tilværelsen paradokser at det indiskutable fremskridt muligheden af blogskrivning er, går hånd i hånd med at det frembringer en farlig bunke ragelse eller ligegyldigheder!
Men det er vel ret beset ikke et særkende ved blogskrivning. Det gælder også det trykte ord: Den indiskutable kvalitet skal findes iblandt myriader af trykte ligegyldigheder og det der er værre…(citat frahttp://tasoer.wordpress.com/2007/01/28/om-blogskrivning-og-motiver/)