Så gjorde du det igen! Thomas!

Af: Lise-Lotte Maria Sundahl

“Arrangement om kinestetiske konsoller hvor vi skal lege med Wii og Kinnect.”

Det lyder jo meget uskyldigt. Men jeg burde have vist bedre. Thomas Duus står bag, så det ender med at man føler sig som var man kørt over af en damptromle dagen efter.

Og ganske rigtig. Jeg er netop kommet ind af døren efter den sædvanlige søndagsløbetur med babyjoggeren. Denne søndag slæbte vi os afsted mens jeg var mig smertelig bevist om HVER ENESTE muskel i min krop, og jeg sendte mere end en “venlig” tanke til Thomas og Valdemar ( der var medskyldig arrangør :)) undervejs.

Men workshoppen begyndte nu ganske tilforladeligt med en forfriskende intro til en anden ganske spændende workshop, der inden alt for længe er under op sejling. SE: http://www.wofie.aau.dk/

Efter at en smilene og oplagt Rasmus havde varmet os op med dejlige drømme om at nå nye innovative og cooperative højder, blev vi, de seks fremmødte “slagtefår” på 8.sem,  introduceret til anden runde af Valdemar. Her talte han om motivation og motion og ikke mindst puls (her burde der have ringet en lille klokke om hvad der ventede :D) En spændende pointe i Valdemars oplæg var: Motionere du for at have det sjovt? Eller motionere du for at udføre et stykke arbejde? (forbedre din kondition, tabe dig, eks)Den tanke blev hængene i min bevisthed…

Kort efter og omklædt ned i det veludstyrede motionsrum startede vi ud med en tur på løbebåndet, hvor to løb, mens resten af flokken observerede adfærden efterhånden som pulsen steg, og noterede ved hvilken løbehastighed de forskellige procentdele af max puls blev opnået. Det var spændende at bemærke hvor forskellige vi er når det kommer til at nå op på max puls. Sebastian skulle nærmest løbe en halv maraton for at nå derop, hvorimod Dennis bare lige skulle lugte til løbebåndet…bang! sagde det..maxpuls!!! (hun lyver..siger han hvis i spørger ham! :))

Så blev det tid til at “lege”  Og her måtte vi erkende at når konsollen hedder Wii, så er det “op ad bakke” at lokke ret meget leg ud af den!

Kedelige grafik, langsommelig affære at oprette sin avatar, moraliserende og nedsættende kommentarer,  muligvis udtænkt af en udsultet programmør, på evig slankekur der slipper af med sine frustrationer ved at udtænke måder at få ram på andre halvfede. Dennis blev i hvert fald stemplet som “overvægtig” fordi maskinene havde regnet sig frem til at hans BMI lå over 25. Enhver med et minimum af kendskab til kroppens anatomi og træning ved at BMI i sig selv ikke er nok til at drage den form for konklusion. Men WII tør! Da vi langt om længe var kommet igang med noget der mindede om et træningsprogram måtte vi dog konstatere at noget WII ikke tør er at få folks puls ret meget op over hvilepuls! Den eneste form for aktivitet der formåede at få tallene på Dennises puls ur til at stige var armstrækninger, men her måtte han til gengæld konstatere at en smule håndsved fik hænderne til at glide på det hvide plastic board. Så forhøjet puls er i hus, men du risikere så til gengæld en mindre hjerne rystelse fordi du smutter af boarded lige når det rigtig kører…

wii

Så blev det tid til en bytter og vi smuttede behændigt ind i legen med kinnect og kampsport på Sebastians bruger. Det skal retfærdigvis nævnes at der nok er en sammenhæng imellem at oplevelsen med x-box og kinnect var en langt bedre, sjovere og træningsmæssigt udbytterig oplevelse, at vi jo slap for den kedelige proces med at oprette bruger og starte spillet op osv. Desuden er det den konsol jeg kender hjemmefra, så derfor gør forhåndskendskabet det selvfølgelig langt nemmere at sætte sig ind i hvordan teknologien “taler til os”.

Men når DET så er sagt: HVOR VAR DET BARE SJOVT AT BANKE DE BØLLER !!! Her kunne vi uden problemer komme i flow, fordi grafikken, det narrative, og tilgængeligeheden i form af overskuelige og letforståelige menuer gik op i en højere enhed. Og vi bankede uden problemer pulsen op på max i de korte sessioner hvor vi skiftedes til at tæve de seriøst spooky og “dem vil jeg ikke møde en mørk nat typer” vi blev præsenteret for.

kinnect

Herefter nåede vi kort at udforske “adventure” der havde en knap så effektiv påvirkning på pulsen, men stadig var det en sjov oplevelse, med karakter af en “rejse” ind i et spændende univers, hvor man skulle tætne revnede glasvægge og sejle ned af vilde floder i en gummibåd, og det fedeste var at man kunne gøre det to og to. En oplevelse man husker som sjov, hyggelig og spændende.

Men alt i alt sad jeg tilbage med fornemmelsen af at Wii egner sig bedre til dem der er motiveret af at skulle udføre et stykke arbejde, fordi den netop rammer en tone der ikke ligger specielt meget op til leg. Kinnect derimod er for legebørn og barnlige sjæle. Her går leg og træning op i en højere enhed.

Så hvad bliver det under fødselsdags juletræet: WII eller Kinnect??? Uhh den er svær…

Nu vi jeg hygge resten af min søndag med familien. Glæde mig over at jeg KUNNE løbe den tur idag selvom det gjorde nas. Og håbe at mandag bliver rimelig smertefri 🙂

2013-02-03 09.24.38