Vi lander lige om lidt.

Det er blevet sommer i Danmark og 8. semester går allerede på hæld. Forude ligger den sidste fede “flue” der skal sluges. Semester eksamenen! Og det blev tid til SUS: Short for: Studenter udviklings samtale. Jeg knævrede løs. Og midt i det hele ringede de fra Moment. Et vikarbureau hvor jeg havde været til jobsamtale samme formiddag. Nej jeg fik det ikke..der var jo fire andre ansøgere..”men bliv endelig ved med at søge, der skal nok dukke noget op til dig”…lidt det samme Rikke, min skønne udviklingsamtalepartner, sagde, kort efter jeg havde sagt tak og farvel til Katrine fra Moment,…”du vil stå overfor mange lukkede døre, men du må ikke give op”

Jeg har lidt mareridt nu over alle “dørene”. Hvor skal jeg gøre mig den ulejlighed at banke på, og hvor ved jeg med sikkerhed at det er spild af tid. Er jeg virkelig stærk nok i mig selv til alle de “kolde afvaskninger” der venter??…for jeg ved da godt at det bliver op ad bakke. Det bliver en masse frivilligt ulønnet studie arbejde som jeg ikke aner, om, hvor og hvornår, giver afkast. Skulle man ikke bare glemme det hele og logge ind på jobnet og kigge efter et helt almindeligt arbejde…Hell NO!!

Så er det nu man giver sig selv et ordenligt spark bagi og fokuserer. Der er en grund til at jeg er her!. Der er brug for mig. Jeg skal aldeles ikke lad mig parkere i et hjørne af samfundet, bare fordi der måske er nogen der synes at det ville være den mest passende opførsel for sådan en som mig. Sådan en der er lidt “skæv”. En der er lidt “kantet”. En der lige skal have lidt tid til at passe ind…for slet ikke at tale om den tid der tager at finde det STED hvor jeg passer ind. Helt sikkert er det, at det ikke bliver almindeligt. Det bliver vildt og spændende. Det bliver GREAT! Hvad med dig?

Go Sommer.DSC01826