1B: Sociale medier, nej tak

Af: Jeppe Jensen, Julie Maria Falk Rasmussen og Mille Liisberg Oxager. Cand. IT Studerende ved Aalborg Universitet København.

Med Web 2.0 fulgte en bølge af sociale medier, der skyllede ind over internettet – og som i dag er blevet gængs hverdagsbrug for mange af os. Facebook, Twitter, Instagram er bare enkelte af de populære sites, der muliggør konstant interaktion brugerne imellem. Denne bølge har naturligt også påvirket hverdagen hos de børn og unge, der dagligt begiver sig afsted til uddannelsesinstitutioner. Flere undervisere har taget denne tendens til sig, og har fundet forskningsmæssigt belæg for at forsøge at implementere denne form for brug af it i undervisningen. Og udvalget – for ikke sige potentialet – er enormt, i hvert fald ifølge Onlinecollege.org (der kan fremtvinge ikke mindre end 100 gode grunde til brugen af Facebook i klasserummet)[1].

Helt så lyserødt er det dog næppe, hvis man spørger Michael Paulsen, der er lektor i anvendt filosofi ved Aalborg Universitet. Forskning i koncentrationsevnen viser nemlig, at man ikke både kan chatte og lære en masse samtidig. Så unge skal bruge længere tid og flere kræfter på at få styr på lektierne, hvis de chatter i timen. Han udtaler yderligere, at: »Selvom vi fysisk forsøger at rette vores opmærksomhed hen på noget bestemt, vil hjernen ikke nødvendigvis følge med i det. I praksis prøver den hele tiden at finde ud af, hvor det er mest interessant at flytte opmærksomheden hen,« sagde Michael Paulsen[2]. Læreren konkurrerer med andre ord hele tiden med elevernes opmærksomhed på, hvad der tikker ind på sms’en, og hvad der bliver skrevet på de sociale medier.

Og det er ikke kun underviserne, der ser det som problematisk. De unge selv ikke i tvivl om, hvorvidt undervisningen påvirkes i negativ retning heraf. De er efterhånden blevet så afhængige af de sociale medier, at de føler en konstant trang til at være online for ikke at gå glip af noget.

Om brugen af sociale medier i undervisningen udtaler Jesper Tække, lektor ved Aarhus Universitet i sin artikel fra 2010[3]: ”Lærere og elever mener, at de nye medier fører til en form for misbrugssituation, hvor eleverne i stedet for at følge med i undervisningen spiller spil, opdaterer Facebook osv.” Eleverne mangler simpelthen redskaber til at håndtere denne konstante online-status. Jesper Tække fortsætter, og forklarer at eleverne selv definerer det som et afhængigheds- og misbrugsproblem, der i sidste instans ikke blot kan resultere i, at de lærer mindre, men endda bliver helt ekskluderet fra gymnasiet.

Der er dermed tale om, at både lærere og elever finder brugen af sociale medier i undervisningen forstyrrende, hvilket i sidste ende forringer de studerendes faglighed. Hvorfor vi ikke mener, at disse hører hjemme i undervisningssammenhænge!

Reklamer