De sociale medier har en plads i undervisningsregi (1A)

Vi lever i en tid, hvor det er vanskeligt for børn og unge ikke at blive involveret og komme i kontakt med sociale medier i et eller andet omfang. Da børn og unge vokser op med digitale medier, kaldes de ofte ‘Digital Natives’, hvilket ifølge Kirsten ‘Brohuus’ Lund resulterer i, at børn og unge har nemt ved at bruge sociale medier og er i stand til at skifte mellem dem alt efter behov og kontekst. Børn og unge tildeles ligeledes navnet ‘heavy-users’ af mobiltelefon og internettet. Statistikken omhandlende unges (16-19 år) brug af it, viser, at denne gruppe anvender, interagerer og indhenter ny viden gennem sociale medier, herunder også via de mobile platforme. Hvorfor ikke udnytte børn og unges allerede gode kendskab til de sociale medier i en undervisningssammenhæng?
Kirsten ‘Brohuus’ Lund påpeger ligeledes, at “Ved at inddrage de sociale medier i en meningsfuld kontekst i undervisningen, får man flere strenge at spille på – og dermed også mulighed for at arbejde med flere forskellige læringstilgange.” Det er dog, ifølge Kirsten ‘Brohuus’ Lund, uddannelsesinstitutionerne ansvar, at opdrage de unge i hvordan de bruger sociale medier konstruktivt, for at træne de studerende i at kigge kildekritisk på det materiale de finder på internettet samt at anvende de sociale medier i forskellige kontekster, hvor det giver mening. Derudover mener elever, at de to vigtigste parametre der fordre et godt undervisningsmiljø er: at ’have det godt med kammeraterne og lærerne’ og ’at lære noget’. Spørgsmålet er så her, hvorfor ikke lave en kombination af disse to perspektiver og derved gøre undervisningen til en social affære.
Hvis man derimod betragter sociale platforme ud fra Jesper Tække og Michael Paulsen er der en række alvorlige udfordringer som de sociale medier medfører i undervisningssituationer. De påstår at de er distraherende, skaber konflikter mellem studerende og undervisere og er direkte årsag til frafaldsrate hos de studerende.
Man kunne spørge; hvorfor skulle man så overhovedet tillade sociale medier i undervisningssituationer?
Dette spørgsmål skal besvares ud fra synspunkter som er enhver institutions fornemmeste opgave som består i at danne og uddanne de studerende.
Som et led i den digitale dannelse er det bydende nødvendigt at de studerende formår at navigere mellem fritids- og studierelevante aktiviteter på samme måde som de skal vide hvornår der er tid til at samtale med sidemanden og hvornår de skal fokusere på det foreliggende arbejde.
Et eksempel på dette findes i enAmerikansk undersøgelse viser at implementeringen af det sociale medie Twitter medførte øget engagement og højere karakterer hos dem der deltog i Twitter-gruppen frem for kontrolgruppen. Undersøgelsen påviste også at de studerendes kollaborative kompetencer blevet styrket både socialt og fagligt..
Forsøger med multiplexing – at læreren er sammen med eleverne på de sociale medier – som Michael Paulsen sammen med medieforskeren Jesper Tække fra Aarhus Universitet også står for, viser til nogle gode resultater med sociale medier i undervisningen. Selvom de ikke kan sige, om eleverne klarer sig bedre fagligt, så kan de sige, at eleverne har et større socialt og fagligt engagement. Da de begyndte i 1.g. vurderede fem af eleverne, at de havde dårlige faglige og sociale oplevelser med sig fra folkeskolen. Men nu vurderer de, at de er en del af det faglige og sociale fællesskab. Der går ikke en time, uden at de har været med i diskussionen, for på de sociale medier er det let at byde ind. Det er også tydeligt, at forholdet mellem eleverne og læreren er blevet bedre.
Der er naturligvis udfordringer i forhold til den konstante tilføjelse af nye sociale medier , men det var der også dengang TV’et kom til. Ligesom dengang vil der blive produceret normer der kan regulere det sociale i et kommunikationsmiljø.