Man roder med lidt af hvert midt i sit speciale skriv…

Jeg er igang! Jeg har lige interviewet Lajla og Mette. To super seje ledere i en integreret institution. Jeg er ved at få genopfrisket alle begreberne og støvet alle teoretikere af..mit abstrakt tager form…det bliver noget med tekonologi forståelse og organistorisk læring…det er vildt spændende. Jeg elsker det! Og jeg VIL altså lave den her platform.

DIGILEG.DK

Er der nogen der kender en web udvikler med spciale i Mandrillapp?? Som arbejder gratis i sin fritid?? (HA HA… joke 😉

 

Go speciale-skrivnings “one time in your life experience”. 😉

Reklamer

Ok. Praktik ER bare fedt!

Hallo everybody.

Her er så lidt nyt fra lokumpapir entrepreneur praktikanten (Inspireret af ham her : http://memit.com/117557_the-toilet-paper-entepreneur-an-interview-with-mike-michalowicz)

Nå ja…her kan det godt foregå på dansk lidt endnu. Selvom, egenligt er det ustyrligt flabet. Så sidder man her og skriver på en blog der henvender sig til en kæmpe gruppe af universitets studerende og tillader sig at udtrykke sig på vores lille ligegyldige “lokale” dialekt…DANSK!

(sorry all you great people from abroad, i`ll make a translation under this text)

For det er bare EN af de ting praktikken har flyttet i mig! Tiden hos memit har givet mig en tydelige følelse af at verden ER blevet ET!

Vi er ikke bare os selv længere. Vi ER kommet ud af vores lille danske navlepiller kravlegård, og der er kun en vej frem: Globalisering, globalisering og herefter: endnu mere globalisering.

Let me share some of my thought on WHY.

Jeg er jo i praktik på 9.semester hos memit. Memit er et lille nuttet start up. En såkaldt social vidensdelings platform. Jeg er vild med teamet. De er så seje og engageret og dygtige at det halve kunne være nok. Så man skulle mene at succesen er sikret. Men sådan spiller musikken ikke! Sagen er at der er masser af små mere eller mindre nuttede start ups i den her stil. Og det ikke bare i H.C Andersens lille Danmark. Noop! de skyder op overalt hvor udviklingen blot tilnærmelsesvis tillader det. Og konkurrencen er sindsyg hård.

Det er derfor AFGØRENDE at virksomheden er gearet til at høste kunder på det store globale jagtmarked. Det er afgørende at ligeså snart den kære Inder, der lige har fået røven op af vandskorpen økonomisk fordi han har fået et nyt job via et udenlandsk firma, som det FØRSTE ,når han tænder hans sprit-nye vidunder maskine af en IPHONE, ser DIT firma poppe op og på flydende Inder-engelsk fortæller ham at den her APP eller platform: DEN KAN HAN IKKE LEVE UDEN!!! (for det kan han jo faktisk ikke ;-))

Også skal du bare lige score en million af de der dejlige Indere. Overtale dem til at donere 1kr om månenden til din mirakel platform. OGSÅ kører det! Det er vejen frem Det lyder da nemt! Eller hvad?

Evernote har gjort det! Så kan vi da osse!

“Men lad nu ikke ambitions niveauet stresse dig derude på det private arbejdmarked” siger jeg tit til mig selv, “skulle det blive for langhåret det hele, kan du jo altid trække sig tilbage og blive støtte pædagog på en eller anden folkeskole”. 🙂

GOD JUL 🙂

Fotografi den 26-11-13 kl. 13.27

(In English)

Hello everybody.

Here is some news from the toilet paper entrepreneur intern ( Inspired by this guy : http://memit.com/117557_the-toilet-paper-entepreneur-an-interview-with-mike-michalowicz )

Well …on this blog we can still get away with writing  in Danish little longer. Although , actually it is bad behavior . You know, to sit here and write a blog that caters to a huge group of university students and then allow myself to express myself in our little trivial “local” dialect … DANISH !

(sorry all you great people from abroad! This is why i make this translation!)

For this is just ONE of the striking facts my internship has shifted in me ! My time  in memit has given me a clear sense of that the world has definitely become ONE !

We (the danish nation) are not our own little self supplying island anymore. We HAVE, long ago, come out of our little Danish self centered play yard, and there is only one way ahead : Globalization , globalization. And after that:more globalization.

Let me share some of my thought on WHY .

So i am a trainee or intern during my  9.semester at memit. Memit is a little cute start up . A so-called social knowledge sharing platform. I love the team. They are really cool, committed and  unbelivable skilled. So you’d think that  success is guaranteed. But that’s not how the music is playing ! The thing is that there are plenty of small , more or less cute start ups, like memit. And it’s not just in Hans Christian Andersen’s little Denmark , noop! they are popping up everywhere, where the technical  development allows it. And the competition is crazy hard .

Therefore, it is CRUCIAL that the company is geared to reap customers in the large global market. It is crucial that as soon as the dear Indian guy, who just lifted himself out of the water financially, because he got a new job with a foreign company, as the FIRST thing, when he turns on his new wonder machine, the IPHONE , sees your company pop up, in fluently Indian  -English tells him that this APP or platform : HE JUST CANNOT LIVE WITHOUT ! (becaurse actually he can’t, right! ;-))

And then you just have to get a  million of these lovely Indian users on your platform. Persuade them to donate about  1kr in the month to your miracle platform. And THEM you made it 😀 !  sounds easy! Doesn’t it?

Evernote has done it! So can we!!

” Do not let the ambition level of the private marked stress you ” I  often say to myself , ” If it becomes to crazy , you can always pull back and become a  support teacher on a public school .” 🙂

Merry Christmas 🙂

Fotografi den 26-11-13 kl. 13.27

2A København

Kreativitet forud for effektivisering (2a)

Professor Rupert wegerif fra Exeter University i England, taler i et interview med BBC for at kreativitet går forud for effektivisering, og at IT-teknologier i uddannelse skal afprøves og implementeres, forud for først at evaluere og forske i disse. Han relaterer i sit interview det at prioritere effektivisering forud for kreativitet, til musikbranchens “Napster moment” og begrebet “if you snooze you loose”.

Kan man lære kreativitet

En undersøgelse lavet blandt over tusinde amerikanske universitetsuddannede, viser at 57% af de interviewede ser kreativitet som en evne der kan tillæres, og 71% vil gerne have kreativitet på skoleskemaet som et fag. Det at se kreativitet som en evne der kan tillæres, bakkes op af Lars Hammershøj, lektor ved DPU, der ser kreativitet som et spørgsmål om dannelse. Det at se en sammenhæng mellem kreativt og dannelse har ført til udarbejdelsen af det danske “Faghæfte 48 – det digitale dannelsesaspekt”, hvilket viser at kreativitet, fra dansk politisk side og i det danske samfund, ses som værende en evne der kan tillæres.

Evnen til selvrefleksion

Ifølge Avril Loveless, professer ved University of Brighton, hænger læring unægteligt sammen med kreativitet, eftersom det giver de lærende mulighed for at blive hands-on-mind-on, stille spørgsmål og respondere til konsekvenserne af deres handling. Dette er hensigtsmæssigt for de studerende evne til at være selvreflekterende, hvilket også skaber en bedre grobund for egen læring.

Rapport fra IT-Gruppen

Som det hedder i it-rådgivningsgruppens rapport: “Lærerne bør udnytte internettets muligheder for, at elevernes egne produktioner integreres i skolen, idet der netop her ligger et potentiale for udvikling af kreativitet og innovation.” Og det er specielt dette forslag, som Christine Antorini er glad for.

Uvm -national it-strategi 2011:

-Udnytte motivationskraften

-Differenceret undervisning, alle skal udfordres maksimalt

-netværkssamarbejde ml. demonstrationsskolerne som skal understøtte erfaringsopsamling og formidling af viden

-Forsøgs og forskningsprojekter undervejs

-Læreruddannelser med særlig it-profil

Konklusion

Vores kreativitet er den primære årsag til den samfundsmæssige og kulturelle kompleksitet, som lader os alle opleve nye former for usikkerhed i forbindelse med at skulle træffe beslutninger på uoverskueligt grundlag, nye former for besvær med at falde til ro og nye vanskeligheder ved at skulle vurdere konsekvenser – ja så bliver det meget klart, at kreativiteten, hvor fri en fugl den end forekommer at være fra naturens side, bør kultiveres på ny.

Ligesom pædagogikken har åbenlys brug for kreativiteten for at blive interessant og effektiv, har kreativiteten åbenlyst brug for pædagogikken for ikke at blive destruktiv.

Sociale mediers inkongruens med undervisning. 1B

De sociale medier passer ikke ind i den skolastiske forståelse af skolen af i dag.

Det lader ikke til, at der er nogen som egentlig har nogen konkret argumentation for rent faktisk at bruge sociale medier i undervisningen, ikke engang de, der taler for det, fx Carsten Gûnter, som kommer med metode og retningslinjer.

Hanghøj i dag: Det er fakta, at flere og flere kommer til at stille sig selv i en ikke tilsigtet kontekst, fx at skrive en joke med et glimt øjet, som modtageren opfatter som grænseoverskridende eller lignende og derved får joken en negativ karakter.

Facebook er for lukkede grupper, dvs. det er ikke en åben som fx blog, så muligheden for at videndele er begrænset. Alt det man lægger på FB kommer ned på et niveau, hvor det ikke er søgbart for dem, der ikke er i gruppen. Hvis andre skal kunne bruge den viden, skal de søge om adgang. Det er en negativ affordance.

Romer har en god pointe med, at man kan ikke have en reel diskussion på facebook, fordi man er begrænset af den brugergruppe man er en del af. Der er en social og en kulturel begrænsning idet man ikke får heterogenitet ind diskussionen. Fb kan faktisk også censurere indlæg, så det bliver aldrig autentisk. D et er ud fra facebooks moral og etik.

Facebook er primært et underholdningsmedie. Der er ikke en kultur omkring faglighed på sociale medier. Twitter er endnu værre, fordi det er ligegyldige statements, der kun er aktuelle her og nu. Selvom man kommer med noget reelt fagligt, så drukner det ofte i en lind strøm af ligegyldigheder.

Det kan nemt blive teknologien for teknologiens skyld, og ikke så meget forat opfylde læringsmålene. Hvis brugen af FB tvunget ned over ørerne på eleverne, som en del af undervisningen, kan det blive monologiske indlæg frem for dialog, der dominerer den skriftlige debat.

Elever mener selv at sociale medier er et problem for deres læring. “Normerne for, hvem der har ansvaret i forhold til brugen af de nye medier i undervisningstiden, er således ikke fastlagt.” Det er nemt at fraskrive sig ansvaret når man er på facebook. Et argument kunne være at man går derind fordi undervisningen er kedelig.

Mette, Helle Mads, Michael

De sociale medier har en plads i undervisningsregi (1A)

Vi lever i en tid, hvor det er vanskeligt for børn og unge ikke at blive involveret og komme i kontakt med sociale medier i et eller andet omfang. Da børn og unge vokser op med digitale medier, kaldes de ofte ‘Digital Natives’, hvilket ifølge Kirsten ‘Brohuus’ Lund resulterer i, at børn og unge har nemt ved at bruge sociale medier og er i stand til at skifte mellem dem alt efter behov og kontekst. Børn og unge tildeles ligeledes navnet ‘heavy-users’ af mobiltelefon og internettet. Statistikken omhandlende unges (16-19 år) brug af it, viser, at denne gruppe anvender, interagerer og indhenter ny viden gennem sociale medier, herunder også via de mobile platforme. Hvorfor ikke udnytte børn og unges allerede gode kendskab til de sociale medier i en undervisningssammenhæng?
Kirsten ‘Brohuus’ Lund påpeger ligeledes, at “Ved at inddrage de sociale medier i en meningsfuld kontekst i undervisningen, får man flere strenge at spille på – og dermed også mulighed for at arbejde med flere forskellige læringstilgange.” Det er dog, ifølge Kirsten ‘Brohuus’ Lund, uddannelsesinstitutionerne ansvar, at opdrage de unge i hvordan de bruger sociale medier konstruktivt, for at træne de studerende i at kigge kildekritisk på det materiale de finder på internettet samt at anvende de sociale medier i forskellige kontekster, hvor det giver mening. Derudover mener elever, at de to vigtigste parametre der fordre et godt undervisningsmiljø er: at ’have det godt med kammeraterne og lærerne’ og ’at lære noget’. Spørgsmålet er så her, hvorfor ikke lave en kombination af disse to perspektiver og derved gøre undervisningen til en social affære.
Hvis man derimod betragter sociale platforme ud fra Jesper Tække og Michael Paulsen er der en række alvorlige udfordringer som de sociale medier medfører i undervisningssituationer. De påstår at de er distraherende, skaber konflikter mellem studerende og undervisere og er direkte årsag til frafaldsrate hos de studerende.
Man kunne spørge; hvorfor skulle man så overhovedet tillade sociale medier i undervisningssituationer?
Dette spørgsmål skal besvares ud fra synspunkter som er enhver institutions fornemmeste opgave som består i at danne og uddanne de studerende.
Som et led i den digitale dannelse er det bydende nødvendigt at de studerende formår at navigere mellem fritids- og studierelevante aktiviteter på samme måde som de skal vide hvornår der er tid til at samtale med sidemanden og hvornår de skal fokusere på det foreliggende arbejde.
Et eksempel på dette findes i enAmerikansk undersøgelse viser at implementeringen af det sociale medie Twitter medførte øget engagement og højere karakterer hos dem der deltog i Twitter-gruppen frem for kontrolgruppen. Undersøgelsen påviste også at de studerendes kollaborative kompetencer blevet styrket både socialt og fagligt..
Forsøger med multiplexing – at læreren er sammen med eleverne på de sociale medier – som Michael Paulsen sammen med medieforskeren Jesper Tække fra Aarhus Universitet også står for, viser til nogle gode resultater med sociale medier i undervisningen. Selvom de ikke kan sige, om eleverne klarer sig bedre fagligt, så kan de sige, at eleverne har et større socialt og fagligt engagement. Da de begyndte i 1.g. vurderede fem af eleverne, at de havde dårlige faglige og sociale oplevelser med sig fra folkeskolen. Men nu vurderer de, at de er en del af det faglige og sociale fællesskab. Der går ikke en time, uden at de har været med i diskussionen, for på de sociale medier er det let at byde ind. Det er også tydeligt, at forholdet mellem eleverne og læreren er blevet bedre.
Der er naturligvis udfordringer i forhold til den konstante tilføjelse af nye sociale medier , men det var der også dengang TV’et kom til. Ligesom dengang vil der blive produceret normer der kan regulere det sociale i et kommunikationsmiljø.

2B Kan it i undervisningen skabe kreativitet eller effektivitet?

Kan it i undervisningen skabe kreativitet eller effektivitet?

Et af de store spørgsmål omkring IT i undervisningen er spørgsmålet omkring kreativitet og effektivitet. Hvordan har it indflydelse på disse to egenskaber, både positivt og negativt. Kan it både understøtte effektivisering og kreativitet, eller har de indbyrdes negativ indflydelse på hinanden.

IT bliver af undervisningsministeriet fremført som en effektiviserende faktor for bl.a. de nationale tests. Her bliver it fremhævet som et et fleksibelt forfatterværktøj som gør det let at opdatere de nationale test ved bl.a. opdatering af nye faglige mål. Derudover kan der skabes et mere brugervenligt design som bygger på erfaringer fra tidligere test og som kan effektivisere det organisatoriske arbejde i forbindelse med prøver og reducere omkostningerne til teknisk support. (http://www.uvm.dk/aktuelt/~/UVM-DK/Content/News/Udd/Folke/2011/Aug/~/media/UVM/Filer/Udd/Folke/PDF11/110819_En_digital_folkeskole.ashx)

Denne effektivisering kan også overføres til mere generelle tanker omkring undervisning. Men før at undervisningsmateriale kan digitalisere, skal der arbejdes med kvaliteten af dette. Der skal derfor et stort arbejde til, før at et materiale skal kunne genbruges og effektiviseres, hvilket bl.a. Sonia Livingstone fremhæver;

“Similarly, when examining the educational potential of mobile technologies, Attewell et al. (2009) argue that while technologies can make learning more convenient, it requires considerable input of teacher training, preparation and production of appropriate materials for such learning also to become more effective.”

————————————————

IT

som værktøj til effektivisering. Materialer kan genbruges let, men det kræver ekstra resurser til forberedelse. Et eksempel kunne være brugen af powerpoint frem for overheadprojektor eller tavlebrug (black-/white-board)..

En konflikt mellem kreativitet og effektivitet. Det er lettere at effektivisere og kontrollere klassen, hvis elevernes aktiviteter kan passes ned i definerede “kasser”, dette er i kontrast til den generelle opfattelse af kreativitet, som en aktivitet der netop bryder denne kassetænkning…

Vi kan centralisere undervisningen ved hjælp af it. En mindregruppe undervisere kan udvikle og udføre fjernundervisningsforløb på nationalt plan og frigøre tid hos de enkelte undervisere, samt gøre materialet tilgængeligt for eleverne uden for undervisningssammenhængen. Her bliver det lange forberedelsestid til udviklingen af undervisningsmaterialet

Sociale medier – en slikskål fuld af fremtid / 1A

Af Jeppe, Mette, Stephanie, Ollie og Kristina
Sociale medier – En slikskål fuld af fremtid!  
For mange unge er sociale medier en fast del af hverdagen og dette kan man som underviser udnytte. Det mest brugte sociale medie er i dag blandt unge hvilket gør det nemt og ligetil at bruge i undervisningen. Som Kirsten Brohuus Lund understreger kan man alligevel kun sjældent “se de nye sociale medier anvendt i en formel læringskontekst i danske uddannelsesinstitutioner” (http://dcum.dk/undervisningsmiljoe/sociale-medier-i-undervisningen), hvilket er en skam når man kender til de mange nye muligheder de sociale mediers potentialer giver.
Fordelene ved brug af forskellige sociale medier i undervisnigen som eksempelvis Facebook og blogs er mange. F.eks. skrives det i artiklen 100 Ways You Should Be Using Facebook in Your Classroom bl.a., at fordele ved brug af Facebook i undervisningen er:
– Fordring og muliggørelse af gruppekommunikation
– skema/planlægning fælles for gruppen/klassen – alle er orienteret
– nem og hurtig kommunikationsform
– en god måde at nå en hel klasse iht. praktisk information/orientering
– let måde at dele klassenoter på – videndeling
– generte elever får mulighed for at deltage på anden vis gennem verbal dialog
– muliggør brainstormning på klassen
– hjemmearbejde/lektie kan postes på facebook, hvor de studerende ofte(re) er online.
– de studerende er bekendte med og føler sig sikre i brugen af Facebook
– uformel tone og brug af dette medie, hvilket medfører at eleverne er mere villige til at deltage i gruppeaktiviteter.
– Ved brug af Facebook i undervisningen vil de studerende tage deres undervisning med hjem. Dvs. de studerende engagerer sig automatisk i undervisning udenfor klasseværelset.
På samme måde argumenteres der for fordelene ved brug af blogs i undervisningen. Blogs er et godt værktøj, når man skal have en uddybende faglig diskussion: Det er nemt at få en indsigt i andres holdninger/meninger og alle kommentarer samles. Blogs kan samtidig nemt organiseres – fx gennem tags og efter emne og giver et godt samlet overblik.
En af de største bekymringer hos undervisere er at sociale medier, og digitale enheder generelt, bliver brugt som et led i det digitale misbrug af digital leg. Dette misbrug omfatter elever der frådende konstant shopper mellem forskellige programmer som Messenger og Facebook imens de prøver at tage noter til deres undervisning. Tække argumenterer i artiklen “Fra klasseværelse til chatværelse” imod  dette. Tække  mener at denne bekymring skyldes en mangel på udvikling af de rette normer i klasserummet omkring hvilken rolle de sociale medier skal have og hvad det egentlig betyder for os. Tække tager udgangspunkt den amerikanske professor i kommunikation, Joshua Meyrowitz, som mener at alle nye betydelige medier vil nødvendigvis medfører en ubalance mellem samfundets nuværende normer og mediets nye kommunikationsmiljø. Der er altså ikke udviklet de rette normer i samfundet endnu, til at kunne bruge sociale medier hensigtsmæssigt. Det samme skette ved integreringen af fjernesynet, hvor vi pludselig skulle til at vende os til at mennelsker blev udstillet og politikere løj. I sidste ende er det altså et spørgsmål om at kaste sig ud i at bruge sociale medier, og være med til at udvikle de nye normer – den omvendte indstilling vil hægte sig fast i fortiden og uddanne til noget der var engang.
Kritik af de sociale medier og brugen af disse i undervisningen går på, at det faglige fokus fjernes, da kulturen på Facebook ses som useriøs og ikkefaglig.
Knud Romers udtaler sig til Politikken: 
“Alle dine links, tanker, opskrifter, musiknumre, projekter og viden er nu lukket inde, præcis som det var, før vi fik internettet, nemlig i din lille, rådne, sociale klub af venner, der alle er enige med dig.” http://politiken.dk/debat/ECE1633882/knud-romer-facebook-er-en-kraeftsvulst-paa-internettet/
Men vi er helt uenige med han, da der efterhånden er samlet så mange ting på Facebook, fx i grupper (boligforening, politisk organisation, kollegaer), så man vil hele tiden skifte mellem diskurser og skulle forholde sig seriøst hertil.Blot fordi folk er venner med dig på Facebook, er de ikke nødvendigvis enige med dig, hvorfor sociale medier også kan bruges til lære hinandens synspunkter at kende.
“Derfor vil jeg opfordre alle danskere til så hurtigt som muligt at komme ud af Facebook og lægge alle deres informationer ud på åbne blogsider, hvor alle kan linke til det og debattere det” 
– Netop det lukkede rum kan være med til at skabe et trygt læringsrum, hvor eleverne lærer at ytre sig og udvikle deres evne til at begå sig på de sociale medier. Ikke alle holdninger og synspunkt behøver at skulle berøres af andre end de personer, man ønsker feedback fra. Du starter jo heller ikke med at smide en person der skal lære at svømme ud i den dybe ende af bassinet. Yderligere kan debat på facebook og blogs give den stille studerende, mulighed for at komme til orde, fordi han/hun ikke skal vente på at kunne blive hørt.
“Så længe alle kan følge med og blande sig i debatten uden at være medlem af et netværk.” 
Eleverne skal netop lære at gebærde sig på sociale medier, hvorfor det vil være en stor munduld for dem at blive smidt ind på en bolg, med stærkt faglige eller øvede bloggere, som vil overrule dem og deres holdninger, fordi de ikke har haft tid til at blive tryg i processen.
Yderligere kan de sociale medier virke distraherende. Men de unge kan godt fokusere på én ting af gangen. Om ikke andet er det en god øvelse for dem i at lære dette, da man ofte senere i livet vil opleve sådanne situationer og dermed skal lære at lukke visse distraktioner ude. Samfundet i dag fungere netop ved at der kommer input fra mange sider hele tiden.

1B: Sociale medier, nej tak

Af: Jeppe Jensen, Julie Maria Falk Rasmussen og Mille Liisberg Oxager. Cand. IT Studerende ved Aalborg Universitet København.

Med Web 2.0 fulgte en bølge af sociale medier, der skyllede ind over internettet – og som i dag er blevet gængs hverdagsbrug for mange af os. Facebook, Twitter, Instagram er bare enkelte af de populære sites, der muliggør konstant interaktion brugerne imellem. Denne bølge har naturligt også påvirket hverdagen hos de børn og unge, der dagligt begiver sig afsted til uddannelsesinstitutioner. Flere undervisere har taget denne tendens til sig, og har fundet forskningsmæssigt belæg for at forsøge at implementere denne form for brug af it i undervisningen. Og udvalget – for ikke sige potentialet – er enormt, i hvert fald ifølge Onlinecollege.org (der kan fremtvinge ikke mindre end 100 gode grunde til brugen af Facebook i klasserummet)[1].

Helt så lyserødt er det dog næppe, hvis man spørger Michael Paulsen, der er lektor i anvendt filosofi ved Aalborg Universitet. Forskning i koncentrationsevnen viser nemlig, at man ikke både kan chatte og lære en masse samtidig. Så unge skal bruge længere tid og flere kræfter på at få styr på lektierne, hvis de chatter i timen. Han udtaler yderligere, at: »Selvom vi fysisk forsøger at rette vores opmærksomhed hen på noget bestemt, vil hjernen ikke nødvendigvis følge med i det. I praksis prøver den hele tiden at finde ud af, hvor det er mest interessant at flytte opmærksomheden hen,« sagde Michael Paulsen[2]. Læreren konkurrerer med andre ord hele tiden med elevernes opmærksomhed på, hvad der tikker ind på sms’en, og hvad der bliver skrevet på de sociale medier.

Og det er ikke kun underviserne, der ser det som problematisk. De unge selv ikke i tvivl om, hvorvidt undervisningen påvirkes i negativ retning heraf. De er efterhånden blevet så afhængige af de sociale medier, at de føler en konstant trang til at være online for ikke at gå glip af noget.

Om brugen af sociale medier i undervisningen udtaler Jesper Tække, lektor ved Aarhus Universitet i sin artikel fra 2010[3]: ”Lærere og elever mener, at de nye medier fører til en form for misbrugssituation, hvor eleverne i stedet for at følge med i undervisningen spiller spil, opdaterer Facebook osv.” Eleverne mangler simpelthen redskaber til at håndtere denne konstante online-status. Jesper Tække fortsætter, og forklarer at eleverne selv definerer det som et afhængigheds- og misbrugsproblem, der i sidste instans ikke blot kan resultere i, at de lærer mindre, men endda bliver helt ekskluderet fra gymnasiet.

Der er dermed tale om, at både lærere og elever finder brugen af sociale medier i undervisningen forstyrrende, hvilket i sidste ende forringer de studerendes faglighed. Hvorfor vi ikke mener, at disse hører hjemme i undervisningssammenhænge!

Jamen jeg fik min drømme praktikplads…

Det var en lidt flad fornemmelse, det indrømmer jeg, at stå der med sit 4-tal og skuffelsen drivende ned af ryggen, efter sidste eksamen på 8 semester. Jeg synes ellers at jeg var så go derinde. Jeg havde tydelig fornemmelsen af jeg var blevet bedre siden eksamen på 7 semester, hvor jeg fik 7. Jeg synes at jeg var engageret og varieret og havde mange spændende guldkorn i min opgave og i mit oplæg. Men jeg var altså bare ikke særlig god i” Universitets sammenhænge”. Jeg var for “bred” i mit teori valg sagde de, sensor og min vejleder. Der var for lidt sammenhæng mellem det jeg skrev i opgaven og den teori jeg fremhævede ved eksamen og jeg gik ikke nok i dybten med den nye teori. Jeg fik det ikke bundet nok sammen, så argumentationen blev uklar og strittede i alle ender.

Jeg var et flob. Og jeg følte mig flov og forvirret og irriteret på mig selv. Så havde jeg altså ikke særlig meget at have selvtilliden i. Jeg var bare et fjols der havde misforstået hvad det åbenbart handlede om. Det var en barsk og kold afvaskning oven på et semester med ups og især downs, både hvad angik mit personlige liv og mit studie. Så jeg tudede en del på nogle lange ensomme gåture i det Nordsjællandske. Jeg overvejede endda at droppe det hele. Men så kom der en mail i min indboks. Memit.com søgte en intern (eller praktikant på dansk)

Jeg blev helt elektrisk. Memit.com er en social vidensdelingstjeneste jeg havde stiftet bekendskab med i forbindelse med min research til min 8.semester opgave. Online tjenesten er stiftet af teamet bag Social Semantic, der er et efterhånden omfattende netværk af dygtige engagerede eksperter inden for virksomheders brug af sociale medier og networking i det hele taget. Jeg havde med det samme taget Memit.com til mig, da det er et utroligt værdifuldt redskab til at fange og gemme og holde orden på alle de guldkorn og al den overflod af viden der flyder i stride strømme på nettet. Set i lyset af at jeg har lagt mig fast på at skrive mit speciale om sociale medier og den indvirkning brugen har på Organisationers udvikling, ville en praktik plads som “community manager” her, være guld værd for mig. Så jeg skyndte mig at smide den her ansøgning afsted:

Oh My GOD…you are tempting me this morning! 🙂

Hallo and good day.

My name i Lise-Lotte Maria Sundahl. I speak and write and read, English, Dutch and Danish fluently. (thats important, right?)

Right now i am attending a candidate education at Ålborg university (in Copenhagen) called IT, learning and organisational changes. My most recent paper was about: YOU! 😀

I´m am actively following your activities on the internet and i am very interested i everything you do, and impressed to!

Of course i would love to get to know all the great people behind Social Semantic.eu, and learn from you.. Anytime!

Take a peek i my latest paper ( especially the last section called: Mission and Vision) and you get a taste of my true commitment to your work!

When can i start? The truth is that i am “in it and with you already” But let`s make official around 1.september 2013, if you wish.

I am today writing my studie counsel  at Ålborg university, to ask for merit (credit), to be able to be a part of your team as your new intern, and still keep my S.U.

It shouldn`t be a problem, as my education is designed in a way, that invites students to try to connect as much as possible with companies and organizations, during the study period, in order to create a network, that functions as a basis for future work activities.

I attach my CV  (and my latest paper) and hope to hear from you soon.

Yours Sincerely

Lise-Lotte Maria Sundahl

memit

 ….det var med en god følelse, og jeg tænkte, fedt hvis de kalder mig til samtale..så kan jeg møde dem.

Og jeg blev ringet op!, af Jon Lund. Den nye COO i Memit. Det er et af de her øjeblikke i livet hvor man bare tænker” den her samtale var alt mit hårde arbejde værd”

Det var underligt, for fra det øjeblik jeg havde talt med Jon første gang vidste jeg det bare. Jeg får chancen. Det KUNNE jeg jo ikke vide, men min mavefornemmelse sagde mig det, så jeg skyndte mig at sende en ansøgning af sted til studienævnet inden de gik på sommerferie.  Et par uger senere ringer Jon igen og jeg får det bekræftet. Jeg er “inde”.

Væk var følelsen af at være en lille mislykket klovn. Jeg havde selv designet mit 9. semester og det ville blive great!!!

Jeg skal nok holde jer opdateret om den spændende “rejse” det begynder lige om lidt, så der måske er flere der føler sig inspireret og opmuntret til at prøve en praktik.

Men fortsat god sommer derude, where ever you are 🙂

Se lige den her. Nøøøj hvor er den flot!